Kokken Jens Vestergaard Jensen på Bistro59!

Kokken Jens Vestergaard Jensen på Bistro59!

Et af vores helt store forbilleder kokken Jens Vestergaard Jensen har takket ja til vores invitation til at komme til Aalborg, for at lave mad sammen med os. Det sker fredag den 23. oktober, hvor Jens sammen med Thomas har sammensætter en menu med masser af velsmag og masser af råvarer fra MULD. Jens har taget sin gode ven og tidligere kollega Helge M.L. Sidor med til Aalborg og bedt ham om at lave en vinmenu til maden og selvfølgelig om at hjælpe Emilie i salen.

Jens Vestergaard Jensen er kok og har en fortid med restauranterne Ensemble (2 stjerner i Michelin), Luns (BIB Gourmand i Michelin) og Mêlée (BIB Gourmand i Michelin) i København. I dag driver Jens sammen med sin frue, Ane Rørdam Hoffmeyer, det lille speciallandbrug”MULD” på Damgaarden i Vipperød ved Holbæk, Sjælland. MULD har stort fokus på økologi, biodiversitet og konceptet ”fra jord til bord”. Er du på de kanter, er det oplagt at aflægge deres "åben gård" arrangementer et visit.

Helge M.L. Sidor er autodidakt vinpusher og har bl.a. en fortid, som overtjener/medindehaver på restauranterne Luns & Mêlée i København. I dag driver Helge vinimportfirmaet, Compagniet, der også leverer vin til os på Bistro59.

MULD er på nettet – www.muldpaanettet.dk   

Compagniet er på nettet -  www.compagniet.dk 

 

Menu & Vine

Snacking

hertil Blanc de Noirs Brut NV - Champagne Grand Cru fra Domaine Edmond Barnaut i Bouzy, Champagne

 

Vildtconsommé

hertil Vitatge Vielh de Lapeyre 2011 fra Domaine Clos Lapeyre i Juraçon, Gascogne

 

Rørt tartar

hertil Fleurie Clepsydre 2013 Magnum fra Anne-Sophie Dubois i Fleurie, Beaujolais

 

Pighvar

hertil Bourgogne Vieilles Vignes 2013 fra Domaine Marchand Frères i Gevrey-Chambertin, Bourgogne

 

Svineryg

hertil Chaveyron ”1422” 2009 fra Domaine Saladin i St. Marcel d’Ardeche, Syd-Rhône

 

Chokolade

hertil Rivesaltes 2007 Vin Doux Naturel fra Domaine La Casenove i Trouillas, Roussillon

 

Tilmeldingen til dette arrangement foregår enten ved at kigge forbi eller sende os en mail. 

Bordreservation påkrævet - først til mølle.

Pris pr. couvert kr. 995,-